Costa Rica
Puerto Jiménez klamrer sig til kanten af Osa-halvøen i det sydvestlige Costa Rica som en grænsepost — hvilket det i mange henseender stadig er. Denne lille by med 10.000 indbyggere fungerer som porten til Corcovado Nationalpark, et 424 kvadratkilometer stort vildmarksområde, som National Geographic engang kaldte "det mest biologisk intense sted på Jorden." Påstanden er ikke overdrevet: Corcovado beskytter det største tilbageværende område af tropisk lavlandsregnskov ved Stillehavskysten i Mellemamerika, og dens artsantal — 500 træarter, 140 pattedyrarter, 367 fuglearter, 117 arter af padder og krybdyr — kan måle sig med meget større beskyttede områder andre steder i neotropiske regioner.
Byen selv har den let rå charme af et sted, der indtil for nylig var en guldminerbosættelse — småskala-miner (oreros) paner stadig floderne på Osa-halvøen, og den lejlighedsvise fortælling om en betydelig fund bevarer den grænseprægede atmosfære. Puerto Jiménez' hovedgade er en enkelt asfalteret vej, flankeret af kontorer for turearrangører, rustikke restauranter og den slags enkle hoteller, der henvender sig til biologer, rygsækrejsende og det voksende antal naturfotografer, som kommer her for at få chancen for at fotografere dyr, der bliver stadig mere sjældne andre steder i Mellemamerika: jaguarer, tapirer, alle fire arter af costaricanske aber (brøleaber, edderkopaber, kapucineraber og egernaber) samt de skarlagenrøde araer, der flyver over byen hver morgen og aften i par, deres karminrøde og blå fjerdragt blussende mod den grønne baldakin.
Corcovado Nationalpark er bedst tilgængelig med båd fra Puerto Jiménez til Sirena rangerstation, en rejse langs Stillehavskysten, der passerer gennem farvande, hvor pukkelhvaler (december-april fra den nordlige halvkugle, juli-november fra den sydlige halvkugle), næsehornsdelfiner og plettede delfiner er regelmæssige ledsagere. Stierne, der stråler ud fra Sirena, fører gennem primær regnskov med overvældende tæthed og mangfoldighed — at gå på skovbunden, hvor buttress-rødder danner vægge højere end et menneske, og baldakinen 40 meter over filtrerer lyset til en grøn-guld glød, er en af de mest medrivende regnskovoplevelser, der findes nogen steder. Parkens strande fungerer som ynglepladser for fire arter havskildpadder, og de ferskvandede laguner bag stranden huser krokodillebestande af imponerende størrelse.
De kulinariske traditioner på Osa-halvøen repræsenterer costaricansk landmad i sin mest autentiske form — casados (sammensatte måltider med ris, bønner, plantain, salat og en proteinkilde) serveret på sodas (små restauranter), hvor portionerne er generøse, og priserne afspejler halvøens afstand fra Central Valleys turistøkonomi. Friskfanget fisk — rød snapper, mahi-mahi og corvina, som costaricanerne anser for at være deres fineste spise — grilles eller tilberedes i kokosnøddesauce (en salsa de coco), en tilberedning, der afspejler det karibiske præg, som gennemtrænger Costa Ricas stillehavskysts køkken via de afro-karibiske samfund, der slog sig ned i regionens havne. Frisk tropisk frugt — mango, papaya, maracuyá (passionsfrugt) og cas-guava, der laver landets mest forfriskende batido (smoothie) — findes ved hver eneste vejkant.
Puerto Jiménez nås med Zodiac fra ekspedisjonscruise-skibe, der ankrer i Golfo Dulce, hvor passagererne går i land ved byens kaj. Den bedste tid at besøge stedet på er i tørresæsonen fra december til april, hvor stierne er mest tilgængelige, og betingelserne for at se dyreliv er optimale — dyrene samles ved vandkilder, hvilket gør observationerne mere pålidelige. Den grønne sæson (maj-november) bringer eftermiddagsregn, der forfrisker skoven og skaber spektakulære vandfald, men stierne kan blive mudrede, og nogle flodovergange kan være farlige. Den skarlagensrøde ara, som engang var truet, er takket være bevaringsindsatser dramatisk genoprettet, og deres daglige flyvninger over Puerto Jiménez forbliver et af Costa Ricas mest opløftende dyrelivsoplevelser.