Grønland
Længe før europæiske kortlæggere tegnede de takkede kystlinjer i Arktis, fulgte norrøne bosættere de glitrende vande i Tunulliarfik Fjord for at etablere den Østlige Bosættelse — selve vuggen for Grønlands menneskelige historie. Erik den Røde valgte selv disse bredder omkring år 985 e.Kr., draget af de usandsynlige smaragdgrønne enge, der pryder fjordens bredder, en slående kontrast til de isdækkede bjerge, der rejser sig bagved. I dag står ruinerne af Brattahlíð som tavse vidnesbyrd om fem århundreders norrøn bosættelse, hvis stengrundvoldene hvisker fortællinger om en civilisation, der blomstrede ved kanten af den kendte verden.
Tunulliarfik Fjord strækker sig cirka 100 kilometer ind i det sydlige Grønlands indre, hvor dets vande spejler et evigt foranderligt lærred af azurblå himle, drivende isbjerge og rustfarvede skråninger. Fjordens navn kan oversættes til "stedet, der ligner en stor sø," og ganske rigtigt besidder denne beskyttede vandvej en glasagtig ro, som sjældent findes i arktiske farvande. Spredte inuit-bosættelser pryder kystlinjen, deres farverigt malede huse tilfører livlige farvestrålende pletter mod den afdæmpede tundra. Byen Narsarsuaq, engang en afgørende amerikansk flybase under Anden Verdenskrig, fungerer som den primære indgang, og dens lille lufthavn bærer stadig præg af militær planlægnings geometriske præcision.
Det kulinariske landskab her afspejler krydsfeltet mellem inuittradition og skandinavisk indflydelse. Friskfanget arktisk rødding, røget over drivtømmer, leverer en delikat sødme, der kan måle sig med enhver gourmetoplevelse. Moskusokse, bæredygtigt høstet fra de omkringliggende højland, optræder i gryderetter og tørrede tilberedninger, der vidner om århundreders overlevelsesevner. Lokale samlere plukker krekling og engkarse fra skråningerne — ingredienser, der finder vej både til traditionelle retter og moderne nordisk-inspirerede kreationer på de få gæstehuse spredt langs fjorden.
Udover fjorden selv byder det omkringliggende landskab på ekstraordinære udflugter. En kort bådtur fører til Qooroq Isfjord, hvor Grønlands Indlandsis kalver enorme isbjerge i tordnende skuespil af blå og hvid. Vandrestier snor sig gennem vilde blomsterenge op til panoramiske udsigtspunkter, der skuer ud over sammenløbet af is, klippe og vand. Ruinerne af Gardar, det middelalderlige Grønlands bispesæde, ligger i nærheden — en katedralgrund, der engang repræsenterede kristendommens nordligste udpost. I klart vejr forvandler nordlyset fjorden til et teater af himmelsk lys fra september til marts.
Ekspeditionsskibe lægger typisk til i fjorden mellem juni og september, når temperaturerne svæver mellem 5°C og 15°C, og midnatssolen badet landskabet i et evigt gyldent lys. Zodiac-landinger giver intim adgang til arkæologiske steder og afsidesliggende strande, som er utilgængelige via vej. Lag-på-lag påklædning er essentielt — det arktiske vejr skifter hurtigt, og en varm morgen kan inden for en time overgå til bidende vind. Fjordens relative beskyttelse mod åbne havbølger gør det til en af Grønlands mere komfortable sejladser, selvom tilstedeværelsen af isbjerge kræver opmærksom navigation og tilfører hvert passage et element af uberørt, primitiv skønhed.