
Nepal
Chitwan National Park (Nepal)
21 voyages
Chitwan Nationalpark omfavner Nepals subtropiske lavland i Terai-regionen, et fladt, skovklædt bælte langs den indiske grænse, der står i skarp kontrast til de Himalayiske tinder, som dominerer landets populære billede. Grundlagt som Nepals første nationalpark i 1973 og udnævnt til UNESCO Verdensarvssted i 1984, beskytter Chitwan 932 kvadratkilometer af sal-skove, græsarealer og flodnære habitater, der huser en af Asiens tætteste koncentrationer af dyreliv — herunder den store enhornede næsehorn, Bengalsk tiger og gharial-krokodillen.
Chitwans karakter defineres af den intime skala i dyrelivsmøderne. I modsætning til Østafrikas vidtstrakte savanner betyder Chitwans tætte vegetation, at møder ofte sker på nært hold — et næsehorn, der træder frem fra højt elefantgræs blot ti meter væk, eller en tigers friske poteaftryk i mudderet. Junglevandringerne, guidet af erfarne naturvejledere og ledsaget af bevæbnede vagter, tilbyder en safarioplevelse til fods, der engagerer alle sanser.
Køkkenet afspejler Tharu-kulturen — det oprindelige folk i Terai — og den bredere nepalesiske tradition. Dal bhat, nationalretten, serveres to gange dagligt. Det Tharu-køkken tilføjer flodfisk grillet med gurkemeje, sneglekarry og vilde grøntsager. Lodge-restauranter byder på indisk-inspirerede karryretter og momos. En traditionel Tharu-danseforestilling giver et indblik i en kultur dybt forbundet med skoven.
Dyrelivet er den primære attraktion. Bestanden af den store enhornede næsehorn er vokset fra færre end 100 i 1960’erne til over 700 i dag. Bengalske tigre findes overalt, men er sky og svære at få øje på. Over 600 fuglearter er registreret. Jeep-safarier, kanoture på floderne Rapti og Narayani samt elefantryttere tilbyder varierede måder at opleve området på.
Chitwan er tilgængelig fra Kathmandu via vej (fem til seks timer) eller med fly til Bharatpur. Den bedste tid at besøge er fra oktober til marts, hvor tørketiden giver den bedste dyrelivsoplevelse. Februar og marts er særligt givende for tigerobservation, da den reducerede vegetation samler dyrelivet.








