Spanien
Menorca, den næststørste af Spaniens Baleariske Øer, har fulgt en kurs så forskellig fra den mega-turisme, der præger Mallorca og Ibiza, at det føles som en destination fra en mere civiliseret æra. UNESCO udnævnte hele øen til et Biosfærereservat i 1993, en anerkendelse, der siden har formet udviklingspolitikken — og sikret, at Menorcas landskab med uberørte bugter, tørstensmure og forhistoriske monumenter forbliver et af de bedst bevarede i Middelhavet.
Menorcas karakter defineres af dens kontraster. Nordkysten — Tramuntana — er vild og vindblæst, dens rødklippede klipper bliver slået af mistralen, og strandene er mørke med jernrig sand, der giver dem et næsten overjordisk udseende. Sydkysten — Migjorn — består af beskyttede bugter med hvidt sand indrammet af fyrreskov, hvis turkise vande er så klare, at ankerlagte både synes at svæve i luften. Indlandet er et pastoralt landskab med hvidkalkede gårde, gamle olivenlunde og de allestedsnærværende tørstensmure, der krydser øen som et stort, tålmodigt puslespil.
Menorcas forhistoriske arv er ekstraordinær og stort set ukendt. Øen rummer over 1.500 arkæologiske steder — den tætteste koncentration af forhistoriske monumenter pr. kvadratkilometer i Middelhavet. Taulaerne — T-formede stenminder unikke for Menorca — forbliver gådefulde: disse massive konstruktioner, bestående af en lodret plade, der bærer en horisontal dæksten, findes i centrum af cirkulære indhegninger og kan have tjent som altere, astronomiske markører eller symboler på en oksekult. Talaioterne (stenstårne) og naveterne (bådformede gravkamre) fuldender et forhistorisk landskab af ægte vidunder.
Menorcas køkken afspejler både dens baleariske identitet og dens karakteristiske britiske koloniale arv (øen var under britisk kontrol i store dele af det attende århundrede). Caldereta de langosta — en hummergryde med en rig, tomatbaseret bouillon — er øens kulinariske mesterværk, serveret i fiskerlandsbyen Fornells med en ceremoni, der nærmer sig det rituelle. Mahón-ost — øens globalt anerkendte bidrag til gastronomien — er en komælksost med en bemærkelsesværdig variation, fra frisk og mild til lagret og krystallinsk. Gin, introduceret af den britiske garnison, destilleres i Mahón og nydes med lokal lemonade i en kombination kaldet pomada.
Menorca betjenes af Mahón lufthavn, med direkte flyvninger fra Barcelona, Madrid og sæsonbestemte forbindelser fra London og andre europæiske byer. Øen er også tilgængelig med færge fra Barcelona og Palma de Mallorca. Krydstogtskibe lægger til i Mahón havn — en af de længste naturlige havne i Middelhavet. Den bedste tid at besøge er fra maj til oktober, hvor juni og september byder på varmt vejr uden de store sommerturistmængder. Camí de Cavalls — en 185 kilometer lang kyststi, der omkranser hele øen — er en af Middelhavets mest storslåede vandreture.