Storbritannien
Fair Isle flyder i de oprørte vande mellem Orkney og Shetland — en lille, isoleret ø på knap otte kvadratkilometer, der har opnået en berømmelse, der står i skærende kontrast til dens størrelse. Øen er kendt i den brede verden primært for sine karakteristiske strikkemønstre og sit legendariske fugleobservatorium. Fair Isle huser omkring tres faste beboere, som opretholder et selvforsynende samfund på en ø, der kan være afskåret fra omverdenen i flere uger under vinterstorme. Øens placering — omtrent lige langt fra Shetland (otteogtredive kilometer mod nord) og Orkney (treogfyrre kilometer mod syd) — placerer den i en af Europas vigtigste korridorer for havfuglemigration, hvor arktiske og atlantiske flyveveje krydser hinanden og skaber en mangfoldighed og tæthed af fugleliv, der siden begyndelsen af det tyvende århundrede har gjort øen til et pilgrimssted for ornitologer.
Fair Isle Fugleobservatorium, genopbygget i 2010 efter det oprindelige blev ødelagt af brand, er øens kulturelle og videnskabelige hjerte. Siden det blev grundlagt af George Waterston i 1948, har observatoriet registreret over 390 fuglearter — et forbløffende antal for en ø af denne størrelse. Fair Isle er berømt for sine "sjældenheder" — fugle, der er blæst af kurs af vejrsystemer, ankommende fra Sibirien, Nordamerika eller Middelhavet til stor glæde for fuglekiggere, der tager den vanskelige rejse for at se dem. Regelmæssige ynglefugle inkluderer lunde, storstormfugle (bonxies), arktiske terner, stormpetreller og hele spektret af nordatlantiske havfugle. Observatoriet fungerer også som gæstehus og byder fuglekiggere og almindelige besøgende velkommen til komfortabel indkvartering med fuld pension — måltider med Fair Isle lam, friskfanget fisk og grøntsager fra fællesskabshaven.
Fair Isles strikketradition er en af de store folkekunsttraditioner i det nordatlantiske område. De karakteristiske flerfarvede mønstre — geometriske motiver strikket i flere farver på tværs af hver række, hvilket skaber designs af bemærkelsesværdig kompleksitet — er blevet produceret på øen i århundreder. Traditionen opnåede dog international anerkendelse i 1921, da Prins af Wales (senere Edward VIII) blev fotograferet iført en Fair Isle-trøje på golfbanen. Mønstrene, der går i arv fra mor til datter, strikkes i hånden med Shetlandsuld i naturlige og farvede nuancer, og et ægte Fair Isle-plagg — som kan tage uger at færdiggøre — er både et bærbart kunstværk og en funktionel løsning på et klima, der kræver varme, vindmodstand og holdbarhed.
Landskabet på Fair Isle er barskt og smukt på samme måde som alle de udsatte øer i det Nordatlantiske hav. Vestkysten byder på lodrette klipper af Old Red Sandstone — der rejser sig næsten 200 meter ved Sheep Rock — og som danner redepladser for enorme kolonier af havfugle, hvor tusindvis af lomvier, lommer og suler skaber en kakofoni, der kan høres helt oppe fra klippetoppen. Østsiden er mere blid med små bugter og øens to havne — North Haven og South Harbour. Øboerne lever et crofting-liv — småskala landbrug med får og kvæg, suppleret af fiskeri, strikproduktion og turisme — en livsstil, der har holdt samfundet i live gennem generationer. Øens vedvarende energisystem, der kombinerer vindmøller og el-lagring, gør Fair Isle til et af de mest energi-uafhængige samfund i Storbritannien.
Fair Isle nås med færgen Good Shepherd IV fra Grinness Pier i Shetland (ca. to og en halv time, to gange om ugen om sommeren, afhængigt af vejret) eller med Airtask letfly fra Tingwall Lufthavn i Shetland (femogtyve minutter, tre flyvninger om ugen). Ekspedition krydstogtskibe lægger lejlighedsvis til uden for kysten under rolige vejrforhold. Overnatning på Bird Observatory bør reserveres i god tid, især i forårs- og efterårsmigrationssæsonerne (april–juni og august–oktober). Sommeren (juni–august) byder på det bedste vejr, midnatslys og ynglende havfuglekolonier på deres højeste. Fair Isle er ikke for alle — øens afsides beliggenhed, vejret og den begrænsede infrastruktur er ægte — men for dem, der tiltrækkes af vilde øer, verdensklasse fuglekiggeri og samfund, der lever i tæt harmoni med elementerne, er det uforligneligt.